To børnehaveklasseassistenter/SFO-pædagoger til Mørkhøj Skole

– deltid eller fuldtid

Ansættelse: Hurtigst muligt.

Vi er i år blevet tre 0.klasser, og vores ene assistent har fået stillingen som børnehaveklasseleder, derfor mangler vi nu to assistenter.
Så er du optaget af at skabe en god overgang fra børnehave til skole. Trives du med at skabe trygge fællesskaber og kan du understøtte børns læring igennem leg og god klasseledelse.

Er du en teamplayer, der kan arbejde tæt sammen med et børnehaveklasseteam, der hver år tager imod nye små børnehavebørn og gøre dem klar til et liv som skolebarn med fokus på læring, trivsel og fællesskab?

Kan du se dig selv i en alsidig stilling med fuld deltagelse i 0.klassses skoletimer, pausetilsyn og alsidige SFO-værksteder.

Hvem søger vi

  • Du er fagligt kompetent med interesse for børns trivsel og læring.
  • Du kan arbejde med inkluderende fællesskaber.
  • Du trives i kreative processer sammen med børn.
  • Du er en igangsætter af bevægelseslege, der skaber sunde fællesskaber.
  • Du er nysgerrig på din egen praksis og villig til at lære mere.

Hvem er vi?

Mørkhøj Skole er en lille tosporet skole (tre 0. klasser) med ca. 430 elever og 70 medarbejdere. Vi skal i år oprette en tredje 0.klasse og søger derfor pædagoger til denne opgave. Vi er delt i to afdelinger 0.-4. klasse og 5.-9. klasse, med tilhørende SFO og klub.

Skolen er lokalt forankret med gode grønne udemiljøer, og her kender vi alle hinanden.

Vores opgave er at give børn en tryg og varieret hverdag i et socialt og fagligt fællesskab. Vi arbejder med et inkluderende læringsmiljø, hvor der er plads til alle, uanset ens faglige og sociale baggrund - vi arbejder ud fra en kommunal målsætning om ”Skolen for alle”.

På Mørkhøj Skole vil du få dygtige kollegaer, som arbejder sammen i tværprofessionelle læringsfællesskaber. Vi støtter hinanden i en fleksibel hverdag. Vi har ugentlige møder, hvor man mødes med sit team og forbereder sig sammen.

Du bliver en del af et kompetent og erfarent team af pædagoger, der sammen udvikler og planlægger gode spisepauser i skoletiden og spændende eftermiddagsaktiviteter.

I vores SFO tilbyder vi aktiviteter inden for udeliv, sport og kreativitet, men vi er meget åbne overfor nye idéer og tanker.

Du kan læse mere om Mørkhøj Skole her

Ansøgningsfrist og ansættelse

Samtaler afholdes løbende.

Husk: For at komme i betragtning skal du vedhæfte eksamensbevis/karakterblad fra KP og CV i din ansøgning.

Med venlig hilsen
Bodil Marie Dehli
Souschef og leder af SFO og Klub.

Søg stillingen
Oprettelsesdato: 09. juli 2024
Ansøgningsfrist: 12. august 2024
Tiltrædelse: 01. oktober 2024
Stillingstype: Fuldtidsansættelse, Fastansættelse
Ugentlig antal timer: 37 timer
Kontaktperson: Souschef og leder af SFO og Klub Bodil Marie Dehli
Telefon: 3957 6700
Region: Hovedstaden
Kommune: Gladsaxe
Postnummer: 2860 Søborg
Adresse: Ilbjerg Alle 25