Engageret, energisk og fagligt stærk kollega søges til vores SFO

Hellebækskolen søger kolleger til SFO

Engageret, energisk og fagligt stærk kollega søges til vores dejlige SFO

Vi har fået mulighed for at ansætte to nye kolleger til vores dejlige SFO. Så er du den, der elsker at arbejde med børn og som med din energi og drive formår at skabe aktivitet omkring dig, er en god kollega og har let til smil, så er det dig, vi mangler.

Vores SFO og skole deler lokaler på vores indskolingsafdeling, afd. Apperup. Vi er 250 børn og 14 fastansatte i SFO'en. Vi ligger i et skønt område tæt ved Øresund, og lige op ad skov, sø og grønne områder. Hos os får du de allerbedste muligheder for at inddrage naturen og bevægelse i hverdagen. Vi er lige nu ved at udvikle os som en skole/SFO med en grøn agenda.
Du vil blive tilknyttet en primærklasse, hvor du vil have understøttende undervisning/klassens tid, samt udeskole.

Du vil komme til at indgå i et velfungerende og ligeværdigt samarbejde med skolen, hvor vi har ugentlige møder med både årgangsteamet, der består af lærere og pædagoger, årgangsteamet i SFO'en og hele SFO-teamet.

Vi forventer, at du

  • kan tilføre sjove aktiviteter til SFO'en
  • er nysgerrig og kan reflektere over egen og andres praksis
  • vægter gode og respektfyldte relationer til børn, forældre og kollegaer højt
  • kan træde ind i praksisfællesskabet, og bidrage med nysgerrighed og refleksion, for sammen med kollegaer og ledelse at få øje på handlemuligheder
  • er en god kollega med godt humør

Det er en fordel, hvis du:

  • brænder for bevægelse, natur og udeliv eller har gode kreative ideer

Du kan forvente:

  • en skole/SFO, hvor ansvarlighed, fleksibilitet og dialog er nøgleord
  • en arbejdsplads, hvor vi forventer noget af hinanden – og vil noget sammen
  • gode pædagogiske rammer, hvor kun fantasien sætter grænserne
  • fantastisk team af gode og stabile kolleger, med en uformel og humoristisk omgangstone

Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte souschef Dorte Lendal på telefon 49283420.
I din ansøgning hører vi meget gerne, hvad du brænder for, og ønsker at byde ind med af aktiviteter.

Seneste mulighed for at ansøge er: 23. august 2022 kl. 12.
Vi forventer opstart d. 1. oktober 2022
Samtaler afholdes i perioden 25. – 30. august 2022

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL/FOA, og du ansættes som udgangspunkt i en stilling på 30 timer.
Ansøgning sendes via link på Helsingør Kommunes hjemmeside. Der indhentes Børne- og Offentlig straffeattest før ansættelse.

Søg stillingen
Oprettelsesdato: 06. august 2022
Ansøgningsfrist: 23. august 2022
Tiltrædelse: 01. oktober 2022
Stillingstype: Fuldtidsansættelse, Deltidsansættelse, Fastansættelse
Ugentlig antal timer: Efter aftale timer
Kontaktperson: Souschef Dorte Lendal
Telefon: 4928 3420
Region: Hovedstaden
Kommune: Helsingør
Postnummer: 3140 Ålsgårde
Adresse: Skåningevej 11