Genopslag. Uddannet pædagog på 32 timer søges til SFO samt Dansborgskolens indskoling med start 1. februar 2025 eller snarest derefter
Genopslag.
Uddannet pædagog på 32 timer søges til SFO samt Dansborgskolens indskoling med start 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Kun uddannet pædagoger vil komme i betragtning (gerne nyuddannet)
Om os:
Dansborgskolen er en tresporet folkeskole fra børnehaveklasse - 9. klasse med ca. 730 elever og 90 voksne, beliggende ved grønne arealer med Hvidovre stadion og s-togstation tæt ved. Vi er det naturlige valg for familierne i vores lokalområde. Hvidovre Kommunes modtageberedskab for indskolings- og mellemtrins børn er ligeledes tilknyttet Dansborgskolen.
Dansborgskolen er en skole, som er kendetegnet ved høje forventninger fra vores elever, deres forældre og fra os selv, og vi lægger vægt på at behandle hinanden med tillid og respekt i det daglige arbejde.
Skolen er opdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. SFO’en består af afdelingerne Skansen, Borgen og Flanken.
Som pædagog på Dansborgskolen, skal du indgå i et tæt samarbejde med både lærere og pædagoger. Du skal kunne bidrage til læringen i både SFO og en årgang i indskolingen, ligesom du skal tilrettelægge, og indgå i aktiviteter for alle børnene i fritidsdelen.
Som medarbejder på Dansborgskolen ønsker vi at:
- Du oplever at være del af en faglig og pædagogisk udviklende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
- Du oplever at være del af et fællesskab, hvor et professionelt, tæt og forpligtende samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
- Du oplever, at succesfuldt arbejde med kerneopgaven og egen trivsel er to sider af samme sag.
- Du oplever at have stor indflydelse på planlægning af dit pædagogiske arbejde og på at udvikle nye ideer/aktiviteter.
Vi forventer at du:
- Er uddannet pædagog, gerne nyuddannet.
- Forstår fritidspædagogikkens vigtighed for børns udvikling og dannelse.
- Har mange kompetencer som kommer til at gøre børnenes hverdag sjovere, bedre og mere lærerig i både skole og SFO.
- Har høj arbejdsmoral og lyst til at arbejde pædagogisk med en masse søde børn i både skole og SFO.
- Er god til at skabe struktur og overblik i en travl hverdag.
- Er mødestabil og kan være på arbejde flere dage om ugen til kl.17.
- Vil være med til at udvikle vores pædagogiske praksis i SFO og skole.
- Er tydelig i kommunikation i forhold til både børn og forældre.
- Ser positivt på samarbejde mellem flere forskellige faggrupper.
- Har fokus på både individ og fællesskabet.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller besøge skolen, så skal henvendelse ske til faglig leder af den samlede indskoling Nicolai Geslau på telefon 4132 0743.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.dansborgskole.hvidovre.dk
Ansøgningsfristen er onsdag den 15. januar 2025, og vi forventer at holde samtaler tirsdag den 21. januar 2025 i tidsrummet kl. 12-17.