Pædagog til dagtilbuddet Åmosen

Værkstedet Åmosen er et aktivitets- og samværstilbud til 18 borgere med betydelige og varige funktionsnedsættelser, heraf en del med autismespektrum forstyrrelse. Det er borgere med store sociale og kommunikative vanskeligheder.

På Åmosen ser vi det som en central del af vores opgave, i samarbejde med borgerne, at tilrettelægge aktiviteter, arbejdsopgaver og samvær på måder, så hver enkelt borger kan være en del af et aktivt fællesskab på trods af sine begrænsninger. Derfor er det vigtigt at pædagogikken er fleksibel og hele tiden kan justeres på baggrund af dialog, refleksioner og observationer.

Vi har følgende ønsker til vores nye kollega:

  • Du er uddannet pædagog eller har en anden relevant faglig uddannelse.
  • Du skal have lyst, nærvær og indlevelse til at indgå i de daglige aktiviteter, som primært omfatter friluftsliv, skovarbejde, motion og de årligt tilbagevendende begivenheder, såsom Norgestur, kajaksejlads og idrætsdag, samt små og store praktiske opgaver i hverdagen.
  • Du har en positiv tilgang til fællesskabet og trives i en omskiftelig hverdag, hvor tempoet nogen gange kan være højt mens der andre dage er plads til stilhed og fordybelse.  
  • Du er fagligt velfunderet og kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet.
  • Du er fortrolig med dokumentation i digitale systemer. 
  • Du har kørekort og er tryg ved at køre større biler (B kørekort), da der er en del kørselsopgaver forbundet med stillingen.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi kan lide hinanden og vi kan lide at gå på arbejde. Vi træffer beslutninger i fællesskab og derfor vil du også møde alle dine nye kollegaer ved en evt. samtale. Der er gode muligheder for selv at tage initiativer og byde ind med nye aktiviteter og alle er med til at sætte sit præg på vores hverdag. 

Arbejdstiden ligger mandag til torsdag mellem 8 og 16 og fredag mellem 8 og 14, men en gang om måneden har vi møde fra 16 – 18. To gange om året er vi på tur med borgerne, hvor der er overnatning. 

Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse 1.4.23 eller snarest muligt.

Løn i følge gældende overenskomst.

Ansættelse er på betingelse af tilfredsstillende straffeattest.

Vi holder samtaler 10.2.23 mellem kl. 13 og 17. Vil du i betragtning til samtaler denne dag, skal du søge senest d. 6.2.23 kl. 8.00.
Finder vi ikke den vi søger der, så holder vi samtaler igen 24.2.23 mellem kl. 13 og 16. Vil du i betragtning til samtale denne dag, skal du søge senest 14.2.23

Yderligere oplysninger om stillingen rettes til Karin Andersen på tlf 58260270

www.aamosen.com  kan du læse mere om Værkstedet Åmosen.

Søg stillingen
Oprettelsesdato: 23. januar 2023
Ansøgningsfrist: 14. februar 2023
Tiltrædelse: 01. april 2023
Stillingstype: Fuldtidsansættelse
Ugentlig antal timer: 37 timer
Kontaktperson: Karin Elisabeth Andersen
Telefon: 58260270
Region: Sjælland
Kommune: Sorø
Postnummer: 4293 Dianalund
Adresse: Kongstedvej 26,