PÆDAGOG TIL UNGIAARHUS VEST, SABRO FRITIDSKLUB

5 gode grunde til at blive vores nye kollega i Sabro fritidsklub
 

Hvis du vil være en del af et stærkere læringsfællesskab, så skal du søge denne 32 timers stilling ved UngiAarhus VEST, som pædagog i Sabro Fritidsklub. 

Hos os bliver du en del af noget større! Der er plads til individuel udvikling og faglig progression i teamet og på tværs af VEST. Her arbejder du, som kontaktpædagog i øjenhøjde med en fantastisk børnegruppe med fokus på aktiviteter med piger i alderen 10 – 12 år.

 

Vi tilbyder

  • at blive en del af den nye fritidspædagogik i UngiAarhus VEST

Med vores arbejdshåndbog under armen eksperimenterer vi sammen med nye måder for at skabe meningsfulde fællesskaber for børnegruppen og en faglig udvikling af pædagogikken.  

  • at være en del af noget større

Du får nære kollegaer og bliver en del af et skønt, dygtigt og uhøjtideligt læringsfællesskab i fritidsklubben. Du er også en del af det kollegiale og faglige fællesskab i VEST, hvor du kan deltage i arbejdsgrupper og temadage i forhold til dine kompetencer og faglige interesser.

  • at være en signifikant voksen i børnenes fritidsliv

Du er supervigtig for det enkelte barns muligheder for at trives i en tryg base og deltage i de større børnefællesskaber i klubben. Du kan tilbyde spændende aktiviteter for piger herunder kreative aktiviteter, lave pigeklub og lave både pædagogiske- og børne handleplaner baseret på data.

  • at understøtte din faglige udvikling 

Vi er en ambitiøs arbejdsplads med fokus på den kompetenceudvikling, der er nødvendig i forhold til børnegruppens behov. Vi har check in samtaler med sparring for at understøtte, at du lykkedes i kerneopgaven og kursusudvalget i UngiAarhus udbyder løbende et bredt udbud af tematikker.

  • en tværfaglig praksis 

Vi har et tæt samarbejde med Sabro korsvejskolens lærere og pædagoger, hvor vi arbejder helhedsorienteret i forhold til at skabe sammenhæng i barnets hverdag i overgangen og samspillet mellem skoletid og fritidstilbud. Fritidsklubben og den pædagogisk ledede legeplads deler matrikel og er optaget af, hvordan disse to typer fritidstilbud sammen kan understøtte fritidspædagogiske børnemiljøer med fokus på ungedeltagelse, at eksperimentere, bæredygtighed og blive klogere på sig selv.    

 

Hvem er du?

Du har en pædagogisk eller en anden relevant uddannelse med erfaring i eller interesse for fritidspædagogik og målgruppen 4. til 6. klasse.

Du har en smittende energi og møder barnet i øjenhøjde – både en-til-en og i større grupper - du trives med omskiftelige dage - du har lyst til at kvalificere din praksis gennem systematik og brugen af data til at understøtte barnets progression og du tager ansvar for det fælles arbejdsmiljø ved selv at bidrage til dette.

Du kan tilbyde aktiviteter og rammesætte fællesskaber med fokus på aktiviteter for piger og pigeliv.  

 

Hvem er vi?

Sabro fritidsklub er en del af UngiAarhus VEST, som består af Fritidsklubber, Ungemiljøer, Legepladser og en Ungdomsskole. Sabro Fritidsklub har 170 medlemmer i alderen 9-13 år med en bred mangfoldighed i forhold til interesser, nysgerrighed på teenagelivet og behov for kompetente pædagoger. Klubben er beliggende på en stor og skøn matrikel med mange aktivitetsmuligheder som f.eks. kaninhold, MTB- værksted og cykelbane, Skateboardrampe, multibane, klatring, bålplads og kreativt inde- og udeværksted mm. Vi har fremadrettet fokus på medborgerskab og hvordan vi i samspil med lokalområdet kan udvikle nye fritidsmiljøer med udgangspunkt i genbrug, bæredygtighed og fællesskaber på tværs af barn og voksen.

Du vil komme til at arbejde sammen med 4 andre pædagoger i fritidsklubben og 2 kollegaer i Ungemiljøet, som er beliggende på Sabro korsvejskolen.

 

Hvad gør du nu?

Ps. Vi prioriterer ansøgere som har ringet og talt med os  

 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er på 32 timer pr. uge  

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: den 7. oktober 2022

Samtaler forventes gennemført tirsdag d. 11. oktober mellem 8.30 - 12.00.

Forventet start hurtigst muligt.

Søg stillingen
Oprettelsesdato: 22. september 2022
Ansøgningsfrist: 07. oktober 2022
Tiltrædelse: 01. november 2022
Stillingstype: Deltidsansættelse
Ugentlig antal timer: 32 timer
Kontaktperson: Ulrik Jørgensen
Telefon: 21734622
Region: Midtjylland
Kommune: Aarhus
Postnummer: 8381 Tilst
Adresse: Skjoldhøjvej 11