Pædagogmedhjælper
Vi søger 2 pædagogmedhjælpere til Idrætsinstitutionen Børnehuset Regnbuen
Vi er en 0 - 6 års institution, som ligger i Vig. Vi søger 2 pædagogmedhjælpere ca. 35 t. til vuggestuen, fra d. 1. april 2023 eller snarest derefter.
Vi kan tilbyde:
Et hus i en spændende rivende udvikling med kompetent personale, hvor vi løbende uddanner os. bl.a. har vi sprog- og science og motorik vejleder. Der er kursus for nye medarbejder i pædagogisk idræt. Samt deltagelse i idræts konference.
Vi har 2 børnehave,- og 2 vuggestue grupper, men har projekter på tværs af huset i det daglige.
Se mere om Børnehuset Regnbuen på Odsherred kommunens hjemmeside.
Vi søger:
En person der er personlig moden, ansvarsbevidst, samt har overblik og situationsfornemmelse. Gerne med erfaring.
Du må gerne være en person, hvis vision kunne være at tage en pædagoguddannelse.
I vuggestuen skal du være sammen med 2 pædagoger og være med til at skabe fast og trygge rammer for vores børn.
Vi arbejder med pædagogisk idræt i primære lege/læringsmiljø relaterer sig til alle de daglige genkendelige aktiviteter, måltider, ture, legen, sangene mm i samvær med nærværende og omsorgsfulde voksne. Vi arbejder i små grupper.
Derud over har vi en ugeplan som styrker børnenes sociale relationer, motorikken samt den kognitive udvikling.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest.