Skolepædagog til Gruppeordning v. Lundtofte Skole

Vil du være vores nye pædagogkollega i vores specialtilbud på Lundtofte Skole?

Skolepædagog til Gruppeordning v. Lundtofte Skole

Her er chancen for et spændende og udfordrende job som en del af Lundtofte Skoles personalegruppe. Du vil være ansat i vores specialgruppeordning, hvor vi har 20 skønne børn i alderen 7-12 år.

Vi søger to pædagoger 30-37 timer ugentligt til Lundtofte Skoles gruppeordning for elever med ADHD eller ADHD-lignende udfordringer. Der vil være mulighed for at ansætte i en fuldtidsstilling samt en deltidsstilling.

Gruppeordningen er et heldagstilbud og er normeret til 20 børn fra 0.-6. klasse.
Stillingen er opslået, da to af vores dygtige medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer.

Vi søger en pædagog, som

  • brænder for den inkluderende skole og fritidstilbud
  • har god faglig ballast i både skole og fritidstilbud
  • har lyst til aktiviteter med børn i frikvarter og timer samt SFO/Fritidsklub
  • er fleksibel og omstillingsparat i forhold til arbejdsopgaver.
  • er teamspiller, visionær, vedholdende og vant til at tage initiativer
  • har glimtet i øjnene - og gnisten til at gøre en forskel i en travl hverdag
  • kan indgå i samarbejdet med skolens mange interessenter
  • har empati, er imødekommende, omsorgsfuld og ærlig
  • kan arbejde i uformelt miljø

Vores nye kollega skal have erfaring indenfor special pædagogik og gerne relevant viden ift. børnegruppen. Vi tilbyder desuden løbende efteruddannelse og kurser for at opkvalificere pædagogiske kompetencer. Det er et plus, hvis du har erfaring med eller uddannelse indenfor området med udfordrede familier.

Lundtofte Skole er en af Lyngby Taarbæk Kommunes 9 folkeskoleskoler med knap 500 søde børn, 80 dygtige medarbejdere samt en aktiv Skolebestyrelse.

Skolen ligger i grønne omgivelser tæt på Dyrehaven med gode trafikale forbindelser. Vi tilbyder en arbejdsplads med plads til forskellighed og professionelle kolleger med stor vilje til samarbejde og videndeling.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Du har mulighed for at høre mere

om stillingen ved at kontakte SFO/Klubleder Flemming Brix Curtis eller skoleleder Birgitte Slente Türck på telefon 45 28 42 20.

Se også skolens hjemmeside www.lundtofteskole.dk

Stillingen søges besat den 1. oktober 2021 eller snarest muligt herefter.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 28. september 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansættelse finder sted efter overenskomst med BUPL, med særlige kompetence- og funktionstillæg.

Søg stillingen
Oprettelsesdato: 12. september 2021
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2021
Tiltrædelse: 01. november 2021
Stillingstype: Fuldtidsansættelse, Deltidsansættelse, Fastansættelse
Ugentlig antal timer: 30-37 timer
Kontaktperson: SFO-leder Flemming Brix Curtis
Telefon: 4528 4220
Region: Hovedstaden
Kommune: Lyngby-Taarbæk
Postnummer: 2800 Kongens Lyngby
Adresse: Nøjsomhedsvej 1