Det sociale Voksenområde Center 1, Præstehaven søger medarbejdere

Det Sociale voksenområde Center 1, Afdeling Præstehaven, Herredsåsen 21-23, 4400 Kalundborg - søger personale til barselsvikariater, pædagoger og SSA til faste stillinger på 30-37 timer pr uge. Hvornår du er udannet er ikke det vigtigste. Det er derimod dit menneskesyn og din etik i samspil med borgerne. Vi forventer en empatisk, kreativt tænkende og tillidsfuld kollega.

Du tør udfordre vores faglighed, så vi sammen kan yde det bedste og give borgerne det allerbedste hverdagsliv hver dag.

 

Præstehaven

Præstehaven er et bosted hvor der pt. bor 42 borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i større eller mindre grad. Aldersfordelingen er mellem 25-60 år. Størstedelen af borgerne i Præstehaven har et synshandicap.

Vi har åbent alle dage, hele året og døgnet rundt.

Der arbejdes individuelt ud fra borgers mål og ønsker og via observationer, tolkning og kendskab til den enkelte borger, for at borgeren får et godt hverdagsliv.

I Præstehaven:

  • Arbejder vi med fælles sprog og fundament – en værktøjskasse til at borgeren oplever sig inddraget i eget liv og værende med til at træffe beslutninger
  • Har vi fagligheden i fokus
  • Bor alle borgere i egen lejlighed og har behov for støtte eller guidning i alle gøremål i livet
  • Inddrager vi borgerne i deres liv ud fra borgernes ressourcer og drømme
  • Respekterer vi borgernes ret til selv- og medbestemmelse
  • Får du en grundig introduktion til arbejdet, så tøv ikke selvom du måske er ny uddannet eller uerfaren indenfor området
  • Arbejder vi målrettet og ensrettet via individuelle delmål, stressprofiler, aktivitetsbeskrivelser, som du som kontaktperson er med til at udarbejde
  • Dokumenterer vi det pædagogiske arbejde, og computer er en del af vores arbejdsredskaber
  • Forventer vi, at du holder dig opdateret omkring, hvad der rør sig i vores organisation
  • Deltager man i den årlige borgerferie, diverse fester og arrangementer ud af huset sammen med borgerne

Det forventes, at hvis du har kørekort, kører du gerne Præstehavens busser.

Vi arbejder dag, aften og hver anden weekend

Din profil
Vi forventer at du:

  • Er i stand til at samarbejde på tværs af faggrupper, dag og døgn og kan fastholde, det er borgerens hverdagsliv, der er i fokus
  • Er respektfuld over for borger og kollegaer
  • Gerne vil og kan bringe din faglighed og etik i spil til gavn for borgerne
  • Har godt humør, empati - og humor siger vi ikke nej til
  • Er villig til at deltage i forandringsprocesser med udgangspunkt i den enkelte borger

Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingerne fås hos afdelingsleder Kamilla Gundersen 29 13 25 73.

Ansøgning
Løbende rekruttering.

Samtaler afholdes løbende.

Søg stillingen
Oprettelsesdato: 18. april 2024
Ansøgningsfrist: 30. juni 2024
Tiltrædelse: 30. juni 2024
Stillingstype: Fuldtidsansættelse, Deltidsansættelse
Ugentlig antal timer: 30-37 timer
Kontaktperson: Kamilla Gundersen
Telefon: 29 13 25 73
Region: Sjælland
Kommune: Kalundborg
Postnummer: 4400 Kalundborg
Adresse: Herredsåsen 21-23