Psykomotorisk terapeut, social- og sundhedsassistent eller pædagog

Vores aktivitetsmedarbejder går på pension og derfor har vi en fast stilling ledig i vores team. Har du erfaring med at igangsætte gruppeaktiviteter, der vedligeholder både fysisk, kognitivt og socialt, så er det dig, vi har brug for.

 

Gentofte Kommunes dagcenter, Tværbommen, er organiseret i Pleje & Sundhed. Stillingen er til besættelse pr. 1/8 2024, 32t/ugen. Timerne er fordelt på ugens 5 hverdage, i dagtimerne.

På dagcentret bliver borgerne visiteret med henblik på, at vi forebygger følgerne af ensomhed, samt støtter op om forudsætningen for at borgerne kan blive i egen bolig længst muligt. Det imødekommer vi ved at tilbyde aktiviteter, der primært vedligeholder fysisk, kognitivt og socialt.

Er du initiativrig og kan afstemme dine ideer til centrets rytme og kerneopgave, så vil vi gerne have dig med ombord!

Forudsætninger og kompetencer

Arbejdet vil forudsætte, at du har en lyst til at holde dig fagligt opdateret og kan lide at indgå i fælles overvejelser omkring, hvordan vi fortsat udvikler på den rehabiliterende tilgang i dagcenterregi.

Det vil være en kompetence, at du gennem dit arbejdsliv har styrket din evne til at observere borgere i aktivitet, og kan anvende dine observationer i de daglige opgaver. En del af fagligheden ligger i at udvælge, tilrettelægge og gennemføre en aktivitet, ud fra målgruppens forudsætninger.

Erfaring indenfor demens er en forudsætning, da en stor del af vores målgruppe har en demensproblematik. Relationelle evner bringes i spil, både internt i gruppen og i forhold til borgerne.

Arbejdet kræver, at du kan skabe struktur i eget arbejde og for dem omkring dig, er ansvarsfuld og kan bevare overblikket. Vi bliver mødt med høje forventninger af vores målgruppe, så foruden en sikker faglighed, er det en fordel med en høj grad af almenviden.

Det der kendetegner vores team

Du vil blive en del af et ambitiøst team, som gerne vil sparre med dig og du vil få mulighed for at præge egne arbejdsopgaver. Du vil hver dag møde spændende borgere med stor livserfaring.

Vi er et team, der tager arbejdsmiljøet alvorligt og scorer højt i trivselsmålinger. Du vil derfor blive en del af et fællesskab, hvor vi både kan være seriøse og fjollede.

Det daglige arbejde

Til daglig har vi et øje på hver finger. Vi har fokus på trivsel og deltagelse for borgerne, samtidig med at vi bemærker, hvornår en kollega behøver hjælp. De aktiviteter, der især er efterspurgt fra borgerne, er eksempelvis: Alle former for bevægelse, samtalegrupper om emner hentet fra hverdagen eller særlige begivenheder i livet, samt kultur (kunst og musik). I vores arbejde er vi inspirerede af principperne i Kognitiv Stimulations Terapi (CST).

Vi anvender Nexus som vores omsorgssystem, hvor vi dokumenterer på daglig basis.

Der er ca. 130 visiterede borgere tilknyttet, som har fremmøde 1 eller flere ugedage. Nogle borgere kan få brug for støtte i forbindelse med spisning eller toiletbesøg og der er også enkelte opgaver i vores anretter-køkken. Opgaver med personlig pleje i den tilhørende badeafdeling kan forekomme.

Vi ser frem til at læse din ansøgning med eksempler på, hvordan du matcher ovenstående.

Ansøgningsfristen er mandag d.17/6, kl.12.00, 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt fredag d.21/6 og går du videre til 2. samtale afholdes denne tirsdag d.25/6.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingen på tlf. 39 98 78 80, spørg efter stedfortrædende forstander, Ulla Stensberg eller forstander, Jane Svejgård-Pedersen eller gå ind på vores hjemmeside www.vennerslund.gentofte.dk

Løn efter gældende overenskomst, principper om ny løn.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på ældreområdet skal afleveres straffeattest.

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Jane Svejgård Pedersen

Forstander Dagcentrene

jasp@gentofte.dk

Telefon: 39987880

Mobil: 2448 3264

Ansøgningsfrist: 17. juni 2024 klokken: 12:00

Søg stillingen
Oprettelsesdato: 15. maj 2024
Ansøgningsfrist: 17. juni 2024
Tiltrædelse: 01. august 2024
Stillingstype: Deltidsansættelse, Fastansættelse
Ugentlig antal timer: 32 timer
Kontaktperson: Forstander Jane Svejgård Pedersen
Telefon: 3998 7880
Region: Hovedstaden
Kommune: Gentofte
Postnummer: 2820 Gentofte
Adresse: Kærbommen 6