STRAX-huset søger kollega med socialrådgiver / socialpædagogisk baggrund

Skal du være vores nye "hybrid" kollega i STRAX-huset?

 

STRAX-huset er et tilbud på Tilbud på socialområdet, og vi søger en kollega med socialrådgiver / socialpædagogisk baggrund til vores ambitiøse og professionelle arbejdsfællesskab, gerne med praksiserfaring fra det specialiserede voksenområde.

Stillingen er på 37 timer om ugen i tidsrummet mellem kl.8:00-20:30 i hverdagene.

STRAX-huset er et selvvisiterende tilbud, oprettet i henhold til servicelovens §§ 82a og 82b. Vi er målrettet mennesker fra 18 år, som har en nedsat funktionsevne af fysisk, psykisk eller social karakter, og som befinder sig i situationer, hvor de har brug for:

  • råd og vejledning eller anden tidlig indsats for at komme videre i deres liv
  • hurtigst muligt støtte til at arbejde med deres aktuelle udfordringer, og derigennem opnå mulighed for at kunne leve et så selvstændigt liv som muligt.

STRAX-huset har eksisteret siden efteråret 2020, og vores team består af forskellige fagligheder, såsom socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere og peermedarbejdere.

Vi er også uddannelsessted for elever og studerende.

Vi har alle fokus på fortsat at udvikle, tilpasse og samskabe indsatser med målgruppen og det omkringliggende samfund. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at tage et medansvar sammen med os andre for, at STRAX-huset opleves som et nyttigt og meningsfuldt sted at komme.

Vi har afsæt i vores kerneopgave:”Med udgangspunkt i dine håb, ønsker og drømme tilbydes du hurtigst muligt et tidsafgrænset samarbejde i et socialt miljø. Her får du mulighed for at udvikle færdigheder og forebygge forværring af din situation, så du kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt”.

STRAX-huset har også et værested - Perron 74. Her er brugerne en stor del af de aktiviteter, som iværksættes, og alle bidrager til, at udviklingen sker i sociale fællesskaber.

Sådan her kan en hverdag se ud i STRAX-huset:

  • Den første kontakt med målgruppen
  • Yde bred råd/vejledning, særligt i henhold til Servicelovens voksenbestemmelser
  • Sammen med kollega holdes møder med målgruppen og dennes netværk -vi har Åben Dialogisk tilgang og praksis
  • Udvikling og facilitering af tidsafgrænsede gruppeindsatser
  • Yde individuel støtte i op til 6 måneder
  • Betjening af STRAX-telefonen og administrative opgaver, herunder posthåndtering
  • At tage del i Perron 74

Vi søger kollegaer, der:

  • Kan arbejde i et tværfagligt team, og komme med nyttige bidrag til, at opgaverne løses i fællesskab
  • Har erfaring med at facilitere gruppeindsatser
  • Har erfaring med at arbejde med mennesker, som har autismespektrum forstyrrelser
  • Kan samarbejde med mennesker, som har komplekse problemstillinger
  • Ser målgruppens ressourcer, og kan inddrage dem i mulige løsninger
  • Er indstillet på tidsafgrænsede rehabiliterende indsatser med en stor og bred målgruppe
  • Har fokus på systematik, dokumentation, vidensdeling og opfølgning af indsatser
  • Har erfaring med råd- og vejledningsfunktionen i forhold til div. paragraffer og lovmæssige spørgsmål samt muligheder
  • Har erfaring med skriftligt arbejde, herunder voksenudredningsmetoden, og i øvrigt har gode formidlingskompetencer
  • Kan vise og tage et medansvar for, at vi løfter kerneopgaven
  • Er skarp på lovgivning, eller har ambitioner om at blive det
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og har flair for administration
  • Er serviceorienteret, fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Har erfaring med digitale løsninger som et redskab i samarbejdet med målgruppen

Vi tilbyder DIG:

  • At du bliver en del af en seriøs og ambitiøs organisation, som har fokus på udvikling og kerneopgaven, men hvor vi også vægter at have det godt socialt med hinanden
  • Et professionelt arbejdsfællesskab, hvor der er høje krav om fortsat faglig læring
  • Tværgående opgaveløsning mellem myndighed og udfører, samt myndighedsbeføjelser inden for paragraffer i Servicelovens §§ 85, 97, 103 og 104
  • Engagerede kollegaer, hvor faglighed, åbenhed, nysgerrighed og ansvarlighed er nøgleord
  • En organisation, hvor du har mulighed for at påvirke og udfordre praksis, og hvor dagene ikke er ens
  • Løbende supervision af ekstern supervisor

Vi forventer, at du:

  • Giver godt følgeskab til organisationen
  • Har relevant uddannelse og erfaring fra det specialiserede socialområde
  • Har kerneopgaven som 1. prioritet i dit arbejde
  • Har et godt humør og bidrager til fælles trivsel
  • Bidrager til udvikling og re-tænker eksisterende praksis

Læs gerne mere her https://strax.htk.dk

Vores adresse er: STRAX-huset, Parkvej 74, 2630 Taastrup

Tiltrædelse: 1. juli 2024

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Peter Forup på tlf. 29 10 96 01

ANSØGNINGSFRIST: 17.maj 2024

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 21 eller uge 22 2024

Søg stillingen
Oprettelsesdato: 14. april 2024
Ansøgningsfrist: 17. maj 2024
Tiltrædelse: 01. juli 2024
Stillingstype: Fuldtidsansættelse, Fastansættelse
Ugentlig antal timer: 37 timer
Kontaktperson: Faglig koordinator Peter Forup
Telefon: 2910 9601
Region: Hovedstaden
Kommune: Høje-Taastrup
Postnummer: 2630 Taastrup
Adresse: Parkvej 74