Vikarer til Tune SFO

Tune SFO søger tilkaldevikarer snarest muligt.

Vil du være en del af en moderne digital landsbyskole med høj faglighed og fællesskab, og hvor dine faglige ambitioner og drømme bliver til virkelighed?
Du får de mest fantastiske kolleger og børn. Du bliver en del af en arbejdsplads med et konsekvent positivt menneskesyn, og hvor netop forskellighed er springbræt til leg og læring, der beriger og skaber nye muligheder.
 
Velkommen til Tune Skole, hvor alle får mulighed for at lykkes.

Vi søger initiativrige, ansvarsfulde og engagerede tilkaldevikarer til vores skønne SFO, hvor vi hver dag holder SFO for mere en 200 børn.

Du er frisk på at indgå i løse og faste vikaropgaver i vores SFO, når vores faste medarbejdere skal noget andet. Du har måske prøvet at arbejde med børn før - fx trænet et gymnastikhold eller passet børn. Du springer til efter behov og har lyst til at arbejdet primært i tidsrummet 11.45-16.45, men er også frisk på en morgenåbner fra 6.30 engang i mellem. Du har et godt humør og er fleksibel og kan arbejde med mange bolde i luften.

Vi tilbyder en skøn SFO i naturskønne omgivelser med mulighed for aktiviteter med børnene både ude og inde. Skønne kolleger, der står klar til at hjælpe og herlige børn, der vil lege, danse, bygge lego og bage snobrød om bålet. 

Der vil være behov for vikarer henover sommerferien og der vil være mulighed for at fortsætte som vikar efter sommerferien.

 

Yderligere oplysninger
Jobbet er med ansættelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
 
I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfrist 10.5.24
Ansættelsessamtale holdes løbende 
 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Janne Lindhardt Clasen på tlf. 29 65 64 80

Søg stillingen
Oprettelsesdato: 18. april 2024
Ansøgningsfrist: 10. maj 2024
Tiltrædelse: 01. juni 2024
Stillingstype: Vikararbejde
Ugentlig antal timer: ikke oplyst timer
Kontaktperson: Janne Lindhardt Clasen
Telefon: 29 65 64 80
Region: Sjælland
Kommune: Greve
Postnummer: 4030 Tune
Adresse: Lundegårdshegnet 11